Langeland 2010 Masser af ferie. Masser af god musik og masser af billeder fra festivalen 2010
Se billederne på Giraffoto.dk
Film fra Langelandsfestivalen.
I forbindelse med Langelandsfestivalen 2010 havde vi sendt en kameramand ud og filme lidt af den glade festivalstemning. Det er der blevet en lille film ud af.
Se filmen her og genoplev den gode festivalstemning.
Tak for sidst
Tusinde tak til alle der har deltaget i Langelandsfestivalen 2010 - endnu en skøn Langelandsfestival er vel overstået med masser af glade gæster, god musik, mad og drikke, samt skiftende dansk sommervejr.
Alle frivillige, leverandører, sponsorer og de lokale foreninger har gjort deres bedste for at fuldføre årets festival på den bedst mulige måde, og vi takker hermed jer alle for jeres store uundværlige indsats.
Vi håber, at I alle har haft nogle skønne dage på Rue Mark.
Nu er den store oprydning i gang, og snart står områderne igen klar til køer og heste, samt øens beboere på aftentur i den dejlige natur – tak for lån af Rue Mark og omegn.
Solsikker Langelandsfestival
I år samarbejder vi igen med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne om at hjælpe alle gæster og frivillige på Langelandsfestivalen med at passe på i solen.
Med ganske få forholdsregler kan du nemlig nedsætte risikoen for at få kræft i huden, der i dag er den hyppigste kræftform i Danmark. | Breast Friends siger stor tak til alle på Langelandsfestivalen.
”Breast Friends vil gerne takke alle, der deltog i Langelandsfestivalen lige fra festivalgæster til de mange frivillige, musikere og optrædende – og ikke mindst arrangørerne bag festivalen. Uden jer, ville vi ikke have nået det flotte resultat på hele 352.784 kr.
Resultatet er bedre end sidste år – og det er på trods af det skiftende vejr, så vi kunne ikke være mere glade. Derudover skylder vi også en stor tak til de mange sponsorer, samarbejdspartnere og andre bidragsydere. På gensyn næste år!” - siger teamet bag Breast Friends med projektleder, Annette Lunde i spidsen.
Tag på Skiferie med Langelandsfestivalen i uge 4 eller uge 6 - 2011 I samarbejde med rejsebureauet Sne og Snö kan du nu komme på en forrygende skitur med Langelandsfestivalen, medarbejderne og andre gæster.
I uge 4 og uge 6 har vi reserveret masser af busser og et stort hotel i skisportsmekkaet – Val Thorens – hvor vi kan være sammen, hygge os, stå på ski og feste helt i festivalens ånd. Val Thorens har alt hvad et ægte skihjerte begærer, lige fra fantastisk skiløb, til gode spisemuligheder, samt herlig afterski. Vi rejser fra Danmark med bus fredag formiddag og hjem igen søndagen efter. Vi bor lige i centrum af Val Thorens i lejlighederne Les Olympiad med køkken, bad og toilet samt opholdsstue. De fleste lejligheder har desuden balkon. Les Olympiad har udsigt udover Sne-torvet, som er kernen af Val Thorens med nem adgang til lifter, byens afterski, dejlige restauranter og caféer.
 Vores skiferie inkluderer følgende: - Picnic med live musik i sneen - Gratis Skibørnehave 5 dage á 3 timer - Afterskifest alle dage med livemusik - 6 dages liftkort til Val Thorens dalen og den 4. dal (150 km piste) - Ophold i 4/6 personers hotellejlighed - Guideservice samt pistevisning - Bustransport t/r i moderne langfartsbusser
Prisen er kr. 3.695,- ved tilmelding inden den 1/10 og kr. 4.200,- efter den 1/1. Der skal betales et depositum på kr. 1000,- ved tilmelding. Der er børnerabat på kr. 350,- for børn under 14 år. Der ud over kan du tilkøbe fly, skiskole, udvidet liftkort og leje ski.
Vi håber, at der er mange, der vil tage med os på denne herlige skiferie og glæder os til at se dig, din familie og venner sammen med Girafferne suse ned af løjperne.
Benyt dette rigtigt gode tilbud - Tryk her og kom direkte til vores bestillingsside, hvor du kan tilmelde dig denne fantastiske skitur. |